Nu er det lige årstiden til græskar. Og hvis du ikke allerede er blevet fan af denne skønne grøntsag, så er det på tide nu. Man kan lave rigtig mange smagfulde retter af græsker, men her er én af mine yndlings. Det er en hurtig og nem ret, hvor man selv kan krydre og smage til som man har lyst til. Græskarene er fra min mors skønne have, hvor hun får fremtryllet de mest fantastiske lækkerier!

Du skal bruge

1 hokaido græskar

1 løg (skalotteløg for mere smag)

3 hvidløg

Rosmarin

1 boullionterning

Salt & peber

Skyld græskaret godt og del det i to halve. Tag kernerne ud og skær græskaret ud i store tern og kom det i en gryde med vand. Lad det koge til det er mørt og tag vandet fra. Du kan også koge andre rodfrugter med som persillerod, pastinak, gulerødder mm. Svits løgene i en gryde til de er gyldne, tag gryden af og mos græskaret med en gaffel. Knus hvidløgene og hak rosmarinen fint og bland det hele sammen. Hvis der skal kredses om nogle gæster, så tilføj evt. lidt smør for ekstra smag. Smag til med salt og peber og så er det klar til servering, og det kan jo serveres til alt!

græskarmos