Hvorfor er det nu at kokosolie er så godt? Og hvorfor ligefrem skrive et indlæg om det!? Jo NU skal du høre, hold på hat og briller og så remser jeg op med alle fordelene ved kokosolie!

Dem der kender mig, ved efterhånden godt hvor glad jeg er for kokosolie. Jeg bruger olien til ALT! Mad, kroppen, negle, hår og som dagcreme og natcreme, og sikkert også til meget mere end jeg lige kan komme på. Men her er 10 gode grunde til at tage kokosolie i brug.

1. Få glød med kokosolie

Jeg bruger kokosolie som dagcreme, natcreme, håndcreme, fodcreme, ja.. til hele kroppen. Hvis du bruger den som ansigtscreme vil du automatisk få en flot naturlig glød. Du tænker nok at man får fedtet hud af kokosolie, men den trænger hurtigt ind i huden og holder utroligt godt på fugten. Du skal bare lige lære at justere mængden der passer til din hud. Den er også med til at stabilisere fedtproduktionen i huden. Olien har også en antibakteriel virkning, så har du mange urenheder har det en god effekt mod det. Det bliver endda brugt som middel mod akne.

2. Brug den som aftersun

 Olien har en helende og kølende effekt på huden og kan hele sår hurtigere ved brug af olien, og er derfor god mod solskoldning. Og husk, jo mere fugt din hud får efter solbadning, jo længere tid holder din farve. Så brug den et godt stykke tid efter.

3. Øjenmake-up fjerner

Jeg har hørt om flere der bruger olien som makeup fjerner, og skulle kunne tage selv vandfast mascara. Rygtet siger at man endda får længere vipper af at pleje dem med kokosolie!

4. Hårmaske

Trænger dit hår til en god hårmaske? Så er kokosolien vejen frem. Fugt fugt og atter fugt, den er fantastisk til det. Du kan enten pleje dine spidser med det, eller sove med det hele natten ved hjælp af et håndklæde på puden. Eller også nøjes med at have det i et par timer mens du alligevel ordner vasketøjet eller svinger støvsugeren. Og så er den fantastisk til hovedbunden hvis du lider af skæl.

5. Kokosscrub

Bland lidt rørsukker i olien, og du har en perfekt bodyscrub der plejer din hud samtidig.

6. Læber

Husk læberne! Den er perfekt til pleje af læber. Hvis du evt. har en tom lille bøtte så put lidt kokosolie i, og hav den med på farten.

7. Fødderne (og hænder)

Skal fødderne have et lækkert fodbad efter arbejdet og intensiv pleje, så massér dem godt ind i olien og lad det sidde så længe du kan (gerne natten over med et par sokker på). Den er både effektiv til neglebånd og virker svampedræbende.

8. Strækmærker

Hvis du smørrer maven ind i kokosolie jævnligt under graviditeten, vil du mindske strækmærker markant. Olien fugter og blødgør huden så den bliver mere elastisk og derfor strækker sig nemmere.

9. Barbering/skægolie

Og så lige et tip til mændene, brug den efter en barbering for at pleje huden optimalt, eller brug den som kur til et dejligt blødt og velplejet skæg.

10. Madlavning/immunforsvar

Sidst men ikke mindst, så kender vi jo kokosolien i madlavningen. Den indeholder mange gode syre der er intibakterielle og svampedræbende, og vil derfor styrke dit immunforsvar.

Tips og tricks

Kokosolie bliver helt flydende ved omkring 25c, og helt fast hvis den står på køl. Jeg har min stående på badeværelset i en krukke, hvilke gør at den bliver fast, men blød nok til at jeg kan bruge den som creme. Den smelter med det samme når den kommer mellem hænderne. Du skal også sørge for at købe en god økologisk olie så du får den så ren som overhovedet muligt. Jeg bruger selv den fra urtekram der er koldpresset.

Et lille trick hvis du vil eksperimentere med at lave din egen creme med duft, så kan du varmen olien op (ved meget lav varme) tilsætte en olieduft du kan lide, eks. appelsin eller lavendel, og fyld den i en krukke. Olierne kan du købe i helse-butikker og i Matas. Så har du din helt egen rene super creme, og hvis du bruger den til hele kroppen vil du dufte dejligt resten af dagen!

God fornøjelse med dit nye skønhedsprodukt!