Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, tankens kraft er utrolig! Og helt ærligt, tro kan virkelig flytte bjerge. Hvis du synes at alt det snak om mentaltræning og tankens kraft bliver en smule for alternativt, så er det simpelthen fordi du ikke har været et sted i dit liv, hvor du har været langt nok “nede” til at du skal tage disse kræfter i brug. Nu taler jeg perioder som stress, angst, lavt selvværd, evt sygdomme mm.

Jeg har, som tidligere nævnt i et andet blogindlæg, været ramt af stress. Det tog lang tid før jeg accepterede at det var det jeg fejlede, for jeg vidste det jo godt i lang tid inden jeg overhovedet sagde noget til nogen (for det er jo kun “svage” mennesker der bliver ramt af stress… Ikke!?) Sådan havde jeg ihvertfald altid selv tænkt, og derfor troede jeg at alle andre også tænkte sådan om mig, og havde enormt travlt med at forsvare mig selv, og forklare hvordan jeg havde det, men det var umuligt for mig at sætte de rigtige ord på. Da jeg så endelig kom til fornuft, og fandt ud af, at det er jo fuldstændig lige meget hvad andre tænker, det bliver jeg jo ikke rask af, tog jeg tyrene ved hornene og gik i gang med et større arbejde med mig selv. Jeg skulle virkelig igang med en mental førstehjælp, og uanset hvad andre folk tænker om stress, så er det virkelig sådan det føles. Man føler sig alene selvom man har støtte omkring sig, men de ved jo intet om hvilket form for nedbrud der sker inde i ens hoved. Det skal selvfølgelig lige siges, at jeg aldrig var kommet så langt, og hurtigt op, med den støtte og forståelse jeg har fået af mine nærmeste, og det har selvfølgelig gjort det nemmere for mig, og stor tak til dem!

Grunden til denne forhistorie om min stress får du fordi, du skal forstå hvor givende og altafgørende det er at havde et positivt sind. Så hvis jeg kan gå fra 20% til 100% ved hjælp af mentalt arbejde, så kan det også ændre dit liv for altid. Det afgørende er bare hvor meget arbejde du selv vil ligge i det.

Efter at havde fjernet det stressende element i min hverdag, skulle jeg bruge alt mit fokus på fred og ro og herefter mentaltræning. Her opdagede jeg simpelthen tankens kraft! Efter at havde hørt et hav af bøger via lydbog om angst og stress, er jeg blevet så meget klogere omkring hvilken forskel man selv kan gøre. Jeg har været meget inspireret af Jørgen Svendstrup (coachtræner og mentaltræner) der bla. har skrevet disse 5 punkter ned til hjælp, og dem vil jeg selvfølgelig gerne dele med dig. Så sæt dig godt til rette, og læs dem igennem og stop gerne op mellem hver punkt, og tænk over dem. Smag på ordene, og tag det seriøst. hvis du bare japper det igennem uden tanke kan det være lige meget. Det er en aktiv beslutning man skal tage når man skal ændre sit fokus/tankemøster.

Alle mennesker kan bruge disse 5 trin, selv små justeringer i dit liv kan betyde en stor forskel på længere sigt. Så tænk over dem, kan du ændre din adfærd? Er du egentlig klar over hvad du virkelig vil? Har du for meget fokus på det negative? Brokker du dig for meget og derfor er krænkende overfor andre? Kunne du i det hele taget ikke være et meget bedre sted i dit liv (eller hverdag) hvis du bare tog dig sammen, og ændrede dit tankemønster? Skal du flytte dig fysisk væk fra noget? I bund og grund er vi selv ansvarlige for vores liv, og det må vi ikke glemme.

God fornøjelse!

5 trin til mental balance

1. Øget bevidsthed

Du kan først ændre din adfærd, når du er bevidst om den.

2. Vend dit fokus

Det du har fokus på, vokser. Vælg det positive frem for det negative.

3. Sig det, du vil opnå

Flyt din opmærksomhed fra det, du ikke vil – til det, du gerne vil.

4. Sig gode ting til dig selv

Vi hjernevasker os selv med vores indre dialog, så støt dig selv.

5. Giv dig selv en pause

Travle hjerner har så godt af at lave ingenting. Tag et break, og overlad arbejdet til din underbevidsthed.