Start med at tage et stykke papir og blyant. Skriv 10 ting ned der gør dig glad, det er lige meget hvad det er, bare det der gør dig glad, og rækkefølgen er ligemeget. På min står der f.eks:

1. At tegne

3. At høre musik

4. Min træning

5. Lifebooster

6. Gåture i naturen

7. At lave mad til andre

8. Blomster

9. Lasagne!

10. At tage billeder

(og meget mere)

Hvis du så kigger din liste igennem. Hvor mange af disse ting er så ganske gratis? Nogle gange kan vi godt glemme, at det ikke altid er de materielle ting der gør os glade. Bevares, en lækker middag i byen og en sprit ny bil ville gøre mange mennesker glade, men det jeg mener er, at mange af de ting der gør os rigtig glade, er helt gratis og ligger nogle gange lige for hånden.

Det kan også være en sund øvelse at lave sådan en liste, da nogle lidt for nemt kan have fokus på de ting der ikke fungere i ens hverdag, i stedet for de ting der rent faktisk fungerer. På denne måde fjerner du fokus fra det negative til det positive i dit liv, og bliver mindet om alle de små gode ting der er lige til at tage fat på.

Og lige en anden ting, nu har du faktisk en opskrift på hvad der gør dig glad, du har jo lige selv lavet den, så er det bare om at gå i gang og bruge noget mere tid på de ting der gør dig glad i livet. Tag én ting af gangen, og implementer den i din hverdag, og skriv gerne nye ting på din liste, så når dit humør er skidt, er det bare om tage tage listen frem og vælge hvad du har lyst til. Fjern fokus, bevæg dig og bliv optaget af noget andet.

Vi starter hvor dagen slutter. Inden du lægger dig til at sove i aften, så find 3 ting du er taknemmelig for. Det kan være alt fra den gode morgenmad du fik, det brød du fik bagt, det kram du fik af din kollega, din varme dyne, din løbetur, det smil du fik af kassedamen da du måske var alt for stresset og blev i godt humør igen. Det behøver ikke at være store ting, for hvis man tænker over det, så er alle de ting vi virkelig sætter pris på, ganske gratis.

Man har faktisk fundet ud af, at hvis du tænker gode tanker inden du lægger dig til at sove, vil du ikke kun drømme bedre, men også være i bedre humør når du vågner. Alting kræver øvelse, så start med 3 ting, og om en uge vil du måske med lethed kunne finde 10 ting du er taknemmelig for i løbet af dagen, fordi du bliver bedre til at finde de små glæder og får en mere positiv tilgang til tingene. Så start allerede i aften. Hvad har du at miste?