Negative følelser er positive følelser.. Forvirret? Læs med her.

Følelser er til for en en grund. De skal guide os til at handle på forskellige ting. Normalt vil man tænke at de vigtigste følelser at have fokus på er de positive, altså dem der får dig til at føle dig godt tilpas. De positive følelser fortæller dig at det du er i færd med, er godt for dig, det er et rigtigt sted at være.

Men hvorfor er de negative følelser så positive? Det er de simpelthen fordi de fortæller dig at du er et forkert sted, de prøver at guide dig. Du har bevæget dig væk fra det der er rigtigt for dig. Det ubevidste kontrollere dig, og derfor skal du finde ud af hvad og hvorfor du føler som du gør.

Lad os tage et klassisk eksempel som vi alle kender, nemlig vrede. Du bliver vred over en situation, måske er der en der taler grimt til dig, en der snyder dig, eller behandler dig forkert/uretfærdig på den ene eller anden måde. Her opstår vreden, og den opstår fordi den vil guide dig. Guide dig til at rette op på situationen. Den vil f.eks. have dig til at fortælle vedkommende at du ikke er tilfreds med den måde du er blevet behandlet på. Her er det vigtigt at du ikke lader vreden tage over, men bruger den konstruktivt, og holder det på et plan hvor du for rettet op, og ikke gør situationen være. Altså, hvad var det præcis der gjorde dig vred. Tyk på det, tænkt over det, og kom herefter med et svar der fortæller hvorfor du ikke vil behandles sådan som du lige er blevet. Følelser skal bruges konstruktivt, det er det de er til for.

De fleste kender den følelse af at være blevet talt grimt til uden grund, og ikke havde reageret på det, og efterfølgende gå at have en uforløst følelse i kroppen. “Hvis jeg nu bare havde sagt…” eller “jeg skulle havde fortalt at det ikke var okay at…”. Kender du den følelse? Du føler dig irriteret og/eller uretfærdig behandlet. Den fortæller dig nemlig at du ikke fik reageret på din følelse af uretfærdighed du havde i øjeblikket, og rettet op på situationen.

Følelser er så stærkt et værktøj at det kan blive fysisk. Du kan hoppe og danse af glæde, du kan græde af sorg, få hjertebanken og varme i kroppen af voldsom vrede. Endda fysiske smerter som trykken for brystet og hovedpine hvis du bliver i vrede alt for længe. Alle disse følelser er med til at fortælle os hvem vi er og hvorfor vi gør som vi gør. Det vigtigste er bare at vi får reageret og rettet ind igen. Negative følelser er med til at fortælle at vi er kommet på afveje og derfor skal vi reagere på dem og finde den rigtige vej igen.Det er det de er til for.

Du skal derfor lytte til din krop, for den fortæller dig hvad du skal gøre, du skal bare formidle det for den.