Danmark er ramt af lockdown, og det skal respekteres. Det er vores opgave at overholde retningslinierne fra regeringen. Derfor spurgte jeg jer til råds på instagram igår, om idéer til ting man kan lave, for at få det bedste ud af tiden, mens vi venter på at samfundet skal vende tilbage dens normale igen.

Jeg har samlet alle jeres idéer nedenfor, og tak for at du delte dit forslag. Måske du kan finde lidt inspiration? Jeg vil gerne udfordre dig til at lave mindst én af det nedenstående ting!

 

  • Sæt noget god musik på. Vi har alle noget musik vi kan slappe af til, danse til eller bare bruge til at komme på andre tanker.
  • Gå en tur i naturen. Det behøver ikke være en lang tur. Bare lige ud og se noget andet end du plejer.
  • Lav lækker mad, Tag evt. et glas vin til. Nyd, duft og smag på tingene. Sæt musik på, og nyd alle indtrykkene.
  • Sæt en god film på, eller lev dig ind i en god bog/lydbog/podcast.
  • Læse faglitteratur, og dygtiggøre sig sit arbejde ved at lære nyt.
  • Blomster! Intet er bedre en flot buket blomster. Gå ud og pluk dem selv. Nye friske blomster i hjemmet er altid forfriskende.
  • Find et brætspil frem fra gemmerne, lav et pulsespil, eller andet der kunne gemme sig på loftet/kælderen?
  • Ryd op i tøjskabet. Hvad skal ud? hvad skal gemmes? Gør garderoben sommerklar.
  • Foodpreppe og fylde fryseren op med færdiglavede retter, til når travlheden starter igen.
  • Forårsrengøring? Ja så behøver jeg vel ikke sige mere om denne.
  • Skal møblerne rykkes rundt på ny i stuen eller i soveværelset?
  • Find en gammel hobby frem. Male? Tegne? Strikke? Tage billeder? Lave mad? Skrive? Vi har alle haft et eller andet vi har kunne fordybe os i. Vores helt eget frirum.
  • Man kommer til at snacke en del i disse tider, det er vist ingen hemmlighed. Så kast dig ud i hjemmelavet lækre snacks, i stedet for den i supermaredet. Under fanen “Snacks” på bloggen, finder du sunde og lækre opskrifter.
  • Send en besked til en du holder af og fortæl at du holder af dem, vi ville selv elske at få sådan en besked! Personligt fik jeg selv en dejlig besked her til morgen, fra en skøn ansat, det var en dejlig måde at starte dagen på.
  • Lav en kop kaffe, smæk benene op og nyd alene-tiden med dig selv, om det så kun er et ganske kort øjeblik. Aldrig undervurder hvad det giver at bruge tid i sit eget selvskab, så nyd den inden travlheden starter igen.
  • Så nogle blomster! Det er nemt. En æggebakke, jord, frø og vand. En fantastisk følelse når de begynder at skyde frem.
  • Hjemmetræning. Det findes et hav af hjemmetræninger på nettet. Sæt lidt tid af til at lave nogle forskellige øvelse, hold kroppen i gang. Dit humør vil være bedre hvis din krop fortsat er i bevægelse.
  • Tag en ven med på træningen. Send en workout til din ven, og aftal hvilke dage i skal træne den. Eks. Mandag, onsdag og fredag kl.10? I skal selvfølgelig træne hver for sig, men del jeres tid/resultater med hinanden via besked/opkald/facetime mm.
  • Lav rutiner og planlæg din dag, hvis du føler at du “spilder” tiden. Hold din døgnrytme og gå i seng til normal tid.
  • Fodbad, mens du ser en film? Fine nylakeret negle? Smæk farverne på!
  • Undgå for meget skærmtid. Læg telefonen fra dig i bestemte tidsrum, og foretag dig noget helt andet.
  • Lær noget nyt hver dag, hold krop og sind igang. Det kan være småting som, nogle ord på at nyt sprog, en øvelse du vil blive bedre til, tegne, danse, spil, madlavning, dokumentar, artikler mm.
  • Acceptér situationen. Hvis ikke vi bakker op omkring Lockdown, vil krisen i danmark blive endnu større. Endnu flere vil blive syge, endnu flere selvstændige vil gå konkurs og endnu flere vil miste deres arbejde.

For mange er det en hård tid, usikkerhed omkring job, usikkerhed omkring firmaet, usikkerhed omkring sygdom. Men husk nu, hvordan du tænker er afgørende for hvordan din dag bliver. Der er mange ting vi ikke kan gøre noget ved. Men det vi kan, skal vi rykke på. Gør bevidst ting, du ved vil gøre dig glad. Også selvom du måske ikke gider at gå en tur, gør det alligevel. Sæt musik på selvom du ikke føler for det lige her og nu. Effekten kommer efter du har gjort noget, og ikke før. Husk det.