Her får du en frikadelle med at hav af vitaminer og mineraler. De er nemlig spækket med grønt, og kan nemt erstatte den klassiske frikadelle. Husk der er ingen regler for hvad man kan putte i af krydderier mm., har har du nogle yndlings krydderier, så put dem gerne i.

10-12 dunser

2 revet rødbede

2 fint hakket portobello svampe (eller andre svampe du kan lide)

2 revet hvidløg

1-2 revet mellemstore kartofler (tryk saften ud af, efter du har revet dem på rivejernet)

1 finthakket løg

1 håndfuld revet ost (mozzarella, cheddar eller anden ost)

2-3 spsk. Husk/frøskaller (eller hvedemel, så skal der bare mere i da hvedemel suger mindre)

Hakket basilikum, timian eller oregano kan også bruges.

1-2 tsk røget paprika

1 hakket boullionterning

Godt med salt og peber!

Rør det hele godt sammen i en skål, og lad det stå og trække i 10 min. Den skal fast som almindelig frikadellefars, så man kan forme dem. Hvis dejen er for våd, så put flere frøskaller i eller mere hvedemel, til dejen bliver fast.

Steg dellerne i smør, ved mellem varme. Og så er de klar til at spise!