Dette er en nem måde at få rydtet ud i køleskabet på. Denne tærte er lavet udfra hvad jeg havde i køleskabet, så derfor skal du også bare tage udgangspunkt i dit. Jeg har brugt lam, da jeg havde rester fra en lammekøle der skulle bruges, du kan bare bruge noget helt andet, eller slet intet kød og bare fokusere på grøntsagerne. Det skal lige siges, at jeg købte noget bacon, da det giver en god smag til tærten, men er ikke en nødvendighed. Tærtebunden også købt, den har jeg ikke kastet mig ud i endnu. Man kan få nogle gode økologiske bunde i stort set alle dagligvarer butikker. 

Dette har jeg brugt:

En tærtebund

1 hakket løg

1 pose spinat (en god stor håndfuld, det falder sammen på panden når det får varme)

2 hakket hvidløg

1 hakket porre

8 æg

1 boullionterning

Salt & peber

Ekstra:

Stegt bacon

Lam fra resterne af en lammekøle

En lille håndfuld hakket spidskål

Hakket chili

Gorgonzola

Topping:

Peberfrugt

Hak de forskellige grønsager klar til brug. Steg bacon (hvis du har valgt at bruge det) og steg derefter løg, hvidløg og porrer oveni. Mix det hele sammen, undtagen æg og gorgonzola, på panden og lad det falde sammen. 

Tag en form frem, og læg tærtedejen ned i. Den er nemmest at arbejde med når den har stuetemperatur. Jeg plejer bage tærtebunden uden fyld i 10 minutters tid, på 200c inden fyldet kommer i. Så undgår man en meget blød bund. Dette er en smag sag. 

Hæld fyldet op i tærten, top med gorgonzola, peberfrugt mm. og sæt den i oven igen. Min tærte fik 45 min. på 200c. Dette er forskelligt for hvor stor din bageform er. Når tærten er helt fast i midten, er den klar. 

Tag tærten ud og lad den køle lidt af. Så er der mad til et par dage. Jeg synes faktisk den er endnu bedre dagen efter.