Det vrimler med ramsløg for tiden. De kan næsten findes overalt, og det skal vi helt sikkert gøre brug af. Måske du kender et sted allerede, eller du kan gå på jagt efter det. Hvis du ikke har adgang til ramsløg kan du bare bruge purløg i stedet for.

1 stor portion: 

7 hårdkogte æg

1 1/2 dl. cremefraiche (jeg brugte 18%, men du kan sagtens bruge en 9% i stedet)

2-3 spsk. mayonaise

Hakket ramsløg

1 æble i tern

1 spsk. citronsaft

1 tsk. sukker

1 tsk. sennep

Karry efter smag

Salt & peber

Skær de hårdkogte æg i store tern, bland det hele sammen i en skål. Smag til med salt, sukker, karry og citron. Servér æggesalaten med et godt stykke rugbrød, evt. med med lidt sprødt bacon. Husk, at et godt stykke smørrebrød hører et godt stykke rugbrød til.

Bon appetit!