Et glas syltetøj af denne slags, kan laves lige så hurtigt (nok hurtigere) end at gå ned i netto og købe et glas. Du slipper for konserveringsmidler og meget andet, og får kun den rene udgave med god smag!

1 glas:

150-200g valgfrie frosne bær (solbær,, hindbær, jordbær eller mix.)

3 spsk. rørsukker

3-4 spsk. vand

Det hele puttes i en gryde, og koges ind til væsken er næsten væk. Selvom den kan virke lidt flydende lige når man har kogt den ned, vil den stivne mere så snart den kommer på køl. Smag til med sukker, citron, appelsinsaft eller hvad du godt kan lide.

Jeg kan godt lide min syltetøj syrlig, så du kan altid tilføje mere sukker hvis du gerne vil have den mere sød.

Skold et rent glas med kogene vand, og hæld syltetøjet i. Hvis du ikke spiser så meget syltetøj, så lav mindre portioner, så du får tømt ud i glasset tit. Da det er uden konserveringsmidler (det vil vi gerne have!), kan den ikke holde lige så længe som dem fra supermarkederne, men den kan holde længe nok til det kan betale sig. Vask og skold glasset på ny, hver gang på laver en refill.