Til en lækker påskefrokost hører også en lækker dessert til. Den her er selvfølgelig uden hvedemel og sukker, men er til gengæld fyldt med smag. Idag stod den på Mazarintærte med kokosskum og massere af bær. Hvis man ikke er helt så nørdet som mig, er den også helt fin uden al pynten, men flot ser det da ud.

Tærten

2 æg

175g fiber kokosmel (hvis du kun har kokosflager, kan det blendes fint)

250 g smør

150g kokossukker

1 dl. appelsinsaft

1 dl. vand

1 tsk. mandelessens

1 spsk. frøskaller (eller HUSK)

1 tsk. natron (hvis du har brugt fiber kokosmel)

Salt

Topping

1 dåse kokosmælk (skal stå på køl i et par timer)

1 spsk. rødbedesaft (for farvens skyld)

Massere af lækre bær

Smelt smøret i en gryde, og bland det hele sammen i en skål. Hvis du har brugt fiber kokosmel skal natron og appelsinsaft i sammen, da syren aktiverer natronen og får det til at hæve. Hvis du derimod har brugt blendet kokosflager kan dejen ikke hæve da dejen er for “grov”, og du får en mere fast kage. Du kan evt. skifte halvdelen af kokosflagerne ud med mandelmel hvis du vil have effekten. Uanset hvad kommer det til at smage pragtfuldt. Hæld dejen i en kageform (behøver ikke at være særlig stor) og sæt den i ovnen i ca. 40-45 min. på 175c.

Åben dåsen med kokosmælk og tag den fede del fra, det er kun det vi skal bruge. Jeg brugte Organic santa maria kokosmælk. Der er ikke tilsat det e-nummer der binder væske og fedt og gør mælken flydende. Riv en lille håndfuld rødbede og klem saften ned i skålen (bare rolig, du kan ikke smage rødbeden) og pisk løs så den bliver så luftig som muligt. Jeg brugte

Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle. Læg bærrene på toppen og put kokosskummen i en sprøjtepose og pynt den lige som du vil have den. Man kan også bare toppe kagen med smeltet chokolade, det er altså også godt!

IMG_5066

Sådan blev det færdige resultat. Hvordan skal din se ud?