Økologi tager som udgangspunkt hensyn til miljø og dyrevelfærd. Der er flere regler der skal overholdes for at virksomheder og landmænd kan komme igennem kontrollen. Dyr skal havde adgang til frisk  luft og daglig motion, og som udgangspunkt skal der være sollys i staldende. Der stilles også krav til foderet, det må ikke indeholde antibiotika, vækstfremmere og konserveringsmidler. Kød fra økologisk græssende kvæg indeholder flere vitaminer og umættet fedt (det er den gode slags!) pga. af græs og planter. Økologiens principper er også med til at nedbringe brugen af sprøjtemidler, og er derfor mindre belastende for naturen. Landmændene lader dyr og planter vokse i deres eget tempo og forhaster ikke naturen.

Slagtning

Transporttiden er også kortere for dyrene inden slagtning, max 8 timer for økologiske og op til 29 timer for konventionelle kvæg, hvilke er enormt stressende for dyret. Ved slagtning af konventionelle svin, er der ingen begrænsning for transporttid.

En økologisk høne får også lov til at vokse sig stor, på naturlig vis inden slagtning, og skal derfor have længere levetid. Deres levetid er på ca. 56-81 dage hvor konventionelle kun er på 35-39 dage. Så de lever et helt liv længere!

Stil krav til dine æg

Et sted jeg aldrig går på kompromis, er ved køb af økologisk æg og mælk, det drejer sig om så få penge, og indholdet af næringstoffer i mælken er også langt højere i økologisk mælk.  Fritgående høns, er stadig ikke lige så “godt” stillet som økologiske høns. Der går 9 høns pr. kvm2  (indendørs) ved fritgående, 6 ved øko, 9 ved skrabeæg, og hele 12 høns ved buræg. Kun øko, og fritgående høns har adgang til udearealer, men der er til gengæld kun øko-høns der har dagslys i hønsehuset. Jeg husker tydeligt da jeg som barn, så forskellen på farven i æggeblommen fra vores egne høns, og et æg fra supermarkedet. Der var en verden til forskel! Der var fuld knald på den orange farve i blommen, og dem fra supermarkedet var blege og lysegule. Vores høns havde fri adgang til grønt og insekter, og gik rundt i haven mange timer om dagen, og adgang til sollys alle døgnets lyse timer. Et godt eksempel på at sundhed kommer indefra, og man er hvad man spiser.

Ø-mærket

Det røde ø-mærke som vi kender det her hjemme, er et dansk kontrolmærke, der fortæller at myndighederne fører kontrol over fødevarerne. Der findes flere slags øko-mærker, alt efter hvilke land produktet kommer fra. Men EU´s  fælles regler gør at kravene bliver overholdt.

Kontrol

Alle landbrug og virksomheder der har med økologiske fødevarer at gøre, får besøg af økologikontrollen (fødevareministeriet) mindst en gang årligt. De sørger for at reglerne bliver overholdt, og overtrædelse af dette, kan føre til bla. bøder og politianmeldelse.

Tag stilling

Heldigvis er vi som forbrugere blevet bedre til at handle økologisk. Det skyldes nok også at supermarkederne er begyndt at tage mere stilling til økologi, og har gjort det nemmere for hos at handle økologisk. Det er også tydeligt, at priserne er faldet, og nogle gange er tilbudene endda billigere end konventionelt frugt og grønt. Mange butikker kører også med spar 25% første lørdag i måneden. Og Andre supermarkeder har helt fjernet buræg fra køledisken. Mange gode tiltag, og bestemt den rigtig indstillingen, hvis man spørger mig. Og tænk engang, selvom vores forbrug af æg er steget, er køb af buræg faldet, så det går den rigtige vej! Mange bække små, gør en stor å!

Derfor

Du støtter øget dyrevelfærd

Du får færre tilsætningsstoffer

Du beskytter natur og grundvand

Du sparer dig selv for sprøjtemidler

 

Kilde: At Work, undervisningsmateriale, iloveoko.dk